Guidet jagt i New Zealand
Jagten
Ingen jagt er ens. Derfor planlægger vi efter din fysik, din tid og det, du vil opleve.
Se hvordan jagten foregårJAGTEN BYGGES OMKRING DIG
Den rigtige plan fra start
Jagten planlægges efter fysisk niveau, den valgte art og den oplevelse, der ønskes i New Zealands vildmark. Om vejen ind går til fods, med 4WD eller helikopter, afhænger af området, forholdene og den løsning, der giver de bedste muligheder for jagten.
Flere dage i terrænet giver frihed til at følge forholdene og bruge tiden dér, hvor mulighederne er bedst. Overnatningen kan være i en hut, i telt eller som en enkel flycamp højt i bjergene, alt efter område og jagtform. Ofte begynder jagten allerede fra campen, hvor vi med kikkerten kan afsøge bjergsiderne og finde dyr, før vi bevæger os ud i terrænet.
Til fods
For jægeren, der vil mærke terrænet og arbejde sig ind i jagten skridt for skridt. Det kræver tid, fysik og tålmodighed.
4WD
Når forholdene tillader det, kan 4WD bruges til at komme tættere på området og spare kræfter til selve jagten i terrænet.
Helikopter
Når området kræver det, kan helikopter give adgang til mere afsides terræn. Jagten er stadig seriøs og afhænger af vejr, terræn og mulighederne i bjergene.
Lokal adgang til bjergene
Backcountry Helicopters
Gennem vores samarbejde med Backcountry Helicopters får vi adgang til nogle af New Zealands mest afsides jagtområder. Deres lokale erfaring og fleksibilitet gør det muligt at planlægge transporten efter området, vejret og den enkelte jagt.
Helikopteren bringer os effektivt ind og ud af terrænet, så mere af tiden kan bruges dér, hvor jagten foregår. Det sparer benene for den lange indmarch, så du er klar til selve jagten, når vi bliver sat af. Herfra fortsætter jagten til fods.
Før, under og efter jagten
Vi holder sammen på det praktiske
En jagtrejse til New Zealand består af mere end dagene i bjergene. Derfor hjælper vi med koordineringen omkring turen, overnatning før og efter jagten samt den videre håndtering af trofæet.
Gennem vores samarbejdspartnere i New Zealand og Danmark bliver processen mere overskuelig – fra jagten slutter, til trofæet er hjemme.
Før
Vi kan hjælpe med at finde overnatning før jagten og afstemme dage, adgangsform og forventninger, inden vi tager ind i området.
Under
Undervejs holder vi styr på de praktiske beslutninger, så I kan fokusere på jagten. Vi vurderer tempo, pauser og næste skridt løbende, efter hvordan dagen udvikler sig.
Efter
Efter jagten kan vi hjælpe med overnatning og den videre koordinering, så overgangen fra bjergene til hjemrejsen bliver mere overskuelig.
NZ Taxidermy
I New Zealand samarbejder vi med NZ Taxidermy om professionel håndtering af trofæet og den videre proces efter jagten.
First Class Trophy
I Danmark samarbejder vi med First Class Trophy, så processen fra bjergene i New Zealand, til trofæet er hjemme hos jægeren, bliver mere overskuelig.
Når jagten skal tage form
LAD OS PLANLÆGGE DIN JAGT
Fortæl os, hvad du drømmer om, hvor mange dage du har, og hvordan du ønsker at opleve jagten. Så tager vi en uforpligtende snak om mulighederne.
Book et uforpligtende møde